En opgave helt speciel:

Jeg har hørt, at der findes en gammel legende,
om hvad der oppe i himlen hændte.
 
Den siger, at engang den kære Gud
sagde til englene: Vil I gå bud?
 
Der er et barn, som skal fødes på jord,
vil I prøve at finde en far og en mor,
som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl.
 
Det er nemlig en opgave helt speciel:
Barnet er svagt, det har handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.
 
I ved, at jeg elsker alt svagt og småt,
og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
så de to, der bliver dets far og mor,
må virke som mine hænder på jord.
 
Måske vil de først have svært ved at se,
at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege,
og det kræver så meget pleje.
 
Men de vil nok efterhånden lære,
at det giver kræfter at måtte bære.
 
Guds kærtegn gør undertiden ondt,
og medgange alene er ikke sundt,
men modta'r de barnet som en gave de to,
så bli'r det en kilde til indsigt og tro,
 
og så kan det sikkert med tiden læres,
at livet er både at bære - og bæres.

Ukendt oprindelse

Det døende barn

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit hjerte slumre ind;
Græd dog ej det må du først mig love,
Thi din tåre brænder på min kind.
Her er koldt og ude stormen truer,
Men i drømme, der er alt så smukt,
Og de søde englebørn jeg skuer
Når jeg har det trætte øje lukt.
Moder, ser du englen ved min side?
Hører du den dejlige musik?
Se, han har to vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af Vor Herre fik;
Grønt og gult og rødt for øjet svæver
Det er blomster engelen udstrør!
Får jeg også vinger mens jeg lever,
Eller, moder, får jeg når jeg dør?
Hvorfor trykker så du mine hænder?
Hvorfor lægger du din kind til min?
Den er våd, og dog som ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men så må du ikke længere sukke,
Græder du, så græder jeg med dig,
O, jeg er så træt! – må øjet lukke –
– Moder – se! nu kysser englen mig! 

 H. C. Andersen

Sorg er som en trekant

Sorg er som en trekant, som drejer rundt i hjertet
med spidser som ridser.
Det gør ondt, forfærdelig ondt
til trekantens spidser er slidt af,
og der bare er en kugle igen, som glider uden smerte.

Sorg er en proces som ta'r tid, men den slutter.
Hvor lang processen er beror på, hvad vi har mistet,
hvilke ressourcer vi selv har, og hvilken støtte,
vi modtager fra omgivelserne.

Men når glæden over det, du har haft,
overskygger savnet af det, du har mistet,
når du ved, at du aldrig ville have undværet,
det som du har mistet,
selv om du var klar over,
at du engang måske
måtte gi' slip på det,
da er trekantens spidser afslidt,
og kuglen bli'r en skat i dit hjerte

Ukendt oprindelse